De Skæve Boliger er en del af Den Socialfaglige Organisation, en landsdækkende, danskejet virksomhed, grundlagt i 2019.

Den Socialfaglige Organisation driver både krisecentre for kvinder, forsorgshjem og sociale botilbud på specialområdet. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, høj kvalitet i indsatsen og en grundlæggende ordentlighed i vores måde at drive virksomheden på.

Vores tilgang bygger på værdier om ligeværd, respekt og individuelt tilpasset støtte, så borgerne kan udvikle sig i eget tempo.

Medarbejderne i Den Socialfaglige Organisation opkvalificeres løbende gennem kurser, uddannelse og supervision, og vi prioriterer en stærk faglig kultur.


Bæredygtig økonomi med mennesket i centrum

Hos Den Socialfaglige Organisation arbejder økonomien for formålet. Vores midler bliver i driften og omsættes direkte til social værdi, til gavn for beboere, medarbejdere og kommuner. Et vedvarende overskud er ikke et mål i sig selv, men et middel til at skabe mere kvalitet, flere pladser og mere robuste løsninger. På den måde bidrager økonomisk bæredygtighed direkte til lavere takster og større værdi pr. investeret krone. For os bliver økonomisk overskud til menneskelig værdi.

En enkel og transparent model

Den Socialfaglige Organisation er opbygget med en enkel struktur og fuld transparens i økonomien. Alle ressourcer går direkte til formålet - at skabe og drive de bedst mulige rammer for vores beboere og medarbejdere.

Vi samler både drift og økonomi i én organisation, så midlerne bruges dér, hvor de gør størst forskel. Det giver en tydelig sammenhæng mellem faglig kvalitet, økonomi og drift, og sikrer at værdien bliver i fællesskabet.

Resultatet er en af de mest omkostningseffektive og gennemskuelige modeller på socialområdet, hvor hver krone arbejder for formålet og for mennesket, det handler om.

Samarbejdet med De Socialfaglige Huse

For at sikre bæredygtige rammer for vores tilbud samarbejder Den Socialfaglige Organisation med De Socialfaglige Huse - et selvstændigt selskab, som udvikler og ejer de ejendomme, hvor Den Socialfaglige Organisation driver sine botilbud.

Den Socialfaglige Organisation står for den socialfaglige drift. De Socialfaglige Huse står for investering, udvikling og udlejning. Samarbejdet skaber en klar adskillelse mellem faglig drift og ejendomsudvikling, og frigør ressourcer til det, der betyder mest: mennesker, kvalitet og pædagogisk udvikling.

De Socialfaglige Huse bidrager med kapital og kompetencer, der gør det muligt at udvikle nye rammer dér, hvor kommunerne oplever stigende behov. Eventuelle afkast på investeringerne afspejler den kapital, der er bundet i ejendommene, og sikrer, at selskabet kan fortsætte med at udvikle og vedligeholde faciliteterne på et bæredygtigt grundlag.

På den måde understøtter De Socialfaglige Huse Den Socialfaglige Organisations sociale formål og bidrager til at skabe flere og bedre tilbud, i en model, hvor økonomisk ansvarlighed og social værdi går hånd i hånd.